Hamilton vil køre Nascar

Hamilton har brugt lidt af sommerferien på at fundere over sit liv, og udmelder at han gerne godt ville prøve at køre et nascar løb, ikke en hel sæson, men blot et enkelt løb udtaler Formel 1 verdensmesteren. I 2011 prøvede Lewis Hamilton en NASCAR racerbil. Lewis byttede nemlig sin McLaren Mercedes Formel 1 bil ud med NASCAR køreren Tony Steward´s Nascar-bil. Det var en reklame arrangeret og sat op af deres fælles sponsor Mobile 1.

Flere tidligere formel 1 kører har prøvet at skifte formel bilen ud med en rigtig “gadebil” nogen mere succesfulde end andre. Juan Pablo Montoya var en af dem der skiftede fra McLaren Mercedes i tidernes morgen til Nascar løbene i USA. Montoya har haft stor succes og har vundet hele 7 løb i sin Nascar karriere.

Jacques Villeneuve vandt formel 1 verdensmesterskabet i sin blot 2 sæson, og var uhyre tæt på at vinde det i sin debut! Han blev nr 2 i sit debutløb i Melbourne Australien, som ingen anden har præsteret før ham, den rekord deler han nu med vores allesammens Danske Kevin Magnussen som ligeledes blev 2´er for McLaren Mercedes i 2014 under Melbournes grand prix i sin debut. Men skiftet til Nascar blev ingen succes for Villeneuve og han klarede ikke engang en top 10 placering, til gengæld har Jacques Villeneuve vundet både Formel 1 mesterskabet (1997) og det utrolig populære racerløb Indy 500, samt ChampCar mesterskabet i 1995! En rigtig flot bedrift som ikke mange har gjort ham efter. Det er kun Mario Andretti og Emerson Fittipaldi der har gjort ham kunsten efter.

Kimi Raikkonen har også prøvet at køre Nascar og det blev heller ingen succes, ligesom han heller ikke vandt VM i Rally, men det er heller ikke noget man bare lige vinder, da det er noget helt andet end hvad han kom fra, når vi snakker formel biler vs Rally biler.