Formel 1 er farligt og dødbringende

Formel 1

skal være farligt, lød det i løbsbrochuren til allerførste løb. I 1960’erne levede sporten op til løftet … i ekstrem grad!

Dengang kørte Formel 1-kørerne i flere klasser hen over en sæson, men lige så alsidige de var bag et rat, lige så dystre så fremtidsudsigterne ud for dem, som ernærede sig i kongeklassen.

Over en periode på fem år fra slutningen af 1960’erne døde to ud af tre Formel 1-kørere.

Én kører fik nok og begyndte sit eget korstog for øget sikkerhed i Formel 1. Han hed Jackie Stewart og flirtede i 1966 på den notorisk farlige Spa-bane i Belgien selv med døden.

Fanget i en grøft
På løbets allerførste omgang overrumplede regn pludselig feltet, og Jackie Stewart var blandt flere forulykkede.

Skotten var fanget i en grøft i sin BRM-racer overdænget af benzin, da der var slået hul på tanken.

Officials var der ingen af, så to andre forulykkede kørere – heriblandt teamkammeraten Graham Hill – forsøgte at vriste Stewart fri. Rattet var klemt ned over den lille skotte, som først undslap brandfaren, da en official blev hidkaldt med en værktøjskasse.

De sagde, at jeg ikke havde nogen nosser. Men ikke mange af disse kritikere havde prøvet at køre galt med 240 kilometer i timen
Siden da kørte Jackie Stewart med en skruenøgle tapet til rattet …

– Heldigvis brækkede jeg kun kravebenet. Men det var simpelthen latterligt. Her var en sport, som var tæt forbundet med alvorlige ulykker og død; alligevel var der ingen infrastruktur til at afhjælpe og meget få sikkerhedsforanstaltninger til at forhindre dem. Så jeg følte jeg måtte gøre noget, erindrer Jackie Stewart.

Bedre og større hjelme samt sikkerhedsseler var blandt skottens initiativer – sikkerhedsselerne vandt indpas hos kørerne sidst i 1960’erne og blev påbudt fra 1972.

Større sikkerhed i farlige sving med barrierer, autoværn og områder, hvor det var muligt sikkert at køre af banen, kæmpede han for. For kørernes skyld, og for tilskuerne som med jævne mellemrum også døde, når Formel 1-racerne forulykkede.
Men kampen mod de mange dødsulykker blev i første omgang ikke videre godt modtaget.

– Der var kritik fra medierne, endda fra nogle kørere. Jeg fjernede det romantiske ved sporten, hævdede de. Sikkerhedsforanstaltningerne tog det fandenivoldske fra løbene. De sagde, at jeg ikke havde nogen nosser. Men ikke mange af disse kritikere havde prøvet at køre galt med 240 kilometer i timen, husker Jackie Stewart.

– Heldigvis opnåede jeg stadig masser af succes. Vandt løb under afskyeligt farlige betingelser, og det gav mig større indflydelse. Eksempelvis vandt jeg fire gange på den oprindelige Nürburgring i Tyskland, den mest farlige bane i verden, og alligevel var jeg altid bange for det sted.

– I 1968 vandt jeg der med over fire minutter i tæt tåge og regn, hvor man stort set ikke kunne se vejen. Løbet burde aldrig have været afviklet. Ved at vinde det med så stor en margin gav det mig større troværdighed, når jeg forlangte forbedringer af sikkerheden. Men jeg havde ikke gjort det, hvis mit mål var at vinde popularitetskonkurrencer, har Jackie Stewart udtalt.

På banen talte skottens resultater sit eget sprog. Fra 1965-1973 kørte han 100 Formel 1-grandprixer og vandt de 27. Han blev verdensmester tre gange, i 1969, 1971 og 1973.

———————————————————————————————-
De seneste dødsulykker i Formel 1

Den brasilianske Formel 1-legende Ayrton Senna er ikke længere den seneste kører, der har mistet livet i forbindelse med et grandprix i motorsportens ypperste klasse.

Fredag døde franskmanden Jules Bianchi, der har ligget i koma siden en voldsom ulykke i oktober sidste år.

Her er en liste over de ti seneste dødsfald blandt Formel 1-kørere. I parentes er det land, hvor ulykken skete:

* Jules Bianchi: 2014 (Japan)

* Ayrton Senna: 1994 (Italien til San Marinos Grand Prix)

* Roland Ratzenberger: 1994 (Italien til San Marinos Grand Prix)

* Riccardo Paletti: 1982 (Canada)

* Gilles Villeneuve: 1982 (Belgien)

* Ronnie Peterson: 1978 (Italien)

* Tom Pryce: 1977 (Sydafrika)

* Mark Donohue: 1975 (Østrig)

* Helmuth Koinigg: 1974 (USA)

* Peter Revson: 1974 (Sydafrika)