McLarens forfærdelige 2015 sæson

At McLaren har haft en forfærdelig sæson i år er der vist ingen der er i tvivl om.

McLaren Honda leverede deres hidtil bedste formel 1 resultat i ungarns grand prix, efter de atter er slået sammen, til eet team. Dette skete i form af Alonso´s 5 plads og Buttons 9-plads.

De tørre facts:

1. McLaren Honda har kun skrabet 17 point sammen indtil videre i denne sæson. Det er nok til en placering som nr 9 i kontruktørernes VM. Kun Marussia teamet er dårligere placeret.

2. Der er gået 48 formel 1 løb siden McLaren sidst vandt et F1 løb. Dette skete med Jenson Button bag rattet tilbage i 2012 i Brasiliens grand prix.

3. McLaren Honda mangler rundt regnet 150 hestekræfter i forhold til feks. Mercedes. Dette har gjort at de slet ikke kan følge med på langsiderne, og nu træder formel 1 karavanen til på de hurtigste highspeedbaner i den sidste halvdel af sæsonen. Vi forventer at McLarens svagheder bliver udstillet endnu mere på disse baner.

4. McLaren Honda er udgået i 11 forsøg ud af 20 i 2015! Kevin Magnussen nåede slet ikke at komme til start, da han afløste Fernando Alonso i åbningsløbet tilbage i Marts i Melbourne.

5. McLaren Honda har brugt 10 motorer på 10 grand prix´er. Dette er et problem, da reglerne tilskriver teamsene at de max må bruge 4 motorer pr kører på en hel sæson.

6. Fernando Alonso er udgået med motorproblemer i 5 løb i træk. Spanien, Monaco, Canada og Østrig. Dette er desværre en kedelig rekord for den hurtige og dyre spanier, som ikke engang havde den statistik da han kørte for det ringeste formel 1 hold tilbage i 2001 hvor han debuterede.

7. 265 millioner scorer Alonso i årslån for at køre for McLaren Honda. Med alle disse penge kunne de ligeså godt have ansat Kevin Magnussen og brugt de penge på udvikling af bilen. Kevin ville kunne have udgået ligeså “flot” som alonso kan til 265 millioner.

8. 278 km/t kørte begge McLaren racere på toppen ned af langsiden i sidste grand prix! Dette matchede slet ikke de hurtige Mercedes racere eller Ferrari som vandt med Vettel, han blev målt til 293 km/t.

9. Honda vandt 1 løb mellem 2000-2008 hvor de var fabriksteam, dette er ikke ret meget, da Honda sammen med Mclaren tilbage i 80´erne og start 90´erne vandt 44 grand prix løb i Formel 1, fra 1988-1992. Honda trak stikket som fabriksteam efter 2008 sæsonen, hvor Ross Brawn overtog det svækkede formel 1 hold. Honda ville nok ærgre sig en del at de trak sig, for da 2009 sæsonen startede viste Brawn-Honda teamet sig for at være fuldstændig suveræn, og Jenson Button sluttede som F1 verdensmester foran Rubens Barrichello som blev 2´er det år.

10. 117 gange har McLaren Honda og ledelsen forklaret hvor god en stemning der er på holdet trods de historisk ringe resultater.