Ungdomshuset i København

København stod i brand, da Ungdomshuset den 1. marts 2007 blev ryddet. Massevis af vrede unge aktivister strømmede ud i hovedstadens gader, hvor de kastede med molotov cocktails og brosten mod en kampberedt politistyrke.

Bag rydningen af huset stod Faderhuset og Ruth Evensen, der i dag hedder Kristiansen. Frikirken overtog i 2001 det hus, som siden begyndelsen af 80’erne havde været tilholdssted for diverse autonome grupper. Efter et langt retsligt opgør bad Ruth Evensen i sidste ende politiet om at rydde huset.

For første gang står en af Faderhusets daværende ledere nu frem i Ekstra Bladet og fortæller om, hvordan hun oplevede forløbet med Ungdomshuset, og hvorfor det skulle jævnes med jorden.

Adopteret af Ruth
Da Camilla Johnson var i midten af 20’erne, gik hun ind i Faderhuset, hvor hun hurtigt begyndte at fungere som Ruth Evensens datter og dermed også hurtigt fik en plads i den sekteriske kirkes inderkreds og ledelse.

Hun var opvokset ved forskellige plejefamilier i religiøse kredse i Nordsjælland.

– Jeg havde ikke nogen forældre, så jeg blev adopteret af Ruth og blev en form for datter. Det skete ikke juridisk, og jeg tog heller ikke hendes efternavn, men hun gav mig et nyt fornavn, da jeg blev hendes datter – jeg skulle hedde Lidia Sarah, fortæller Camilla Johnson, der for tiden arbejder på en selvbiografisk bog, der udkommer til september og blandt andet handler om Faderhuset.

Gadekampe mellem unge aktivister og politiet raserede især den københavnske bydel Nørrebro, hvor Ungdomshuset lå.

Da Ungdomshuset blev ryddet, havde Camilla Johnson i flere år været med i Ruth Evensens inderkreds, og hun var en af de første fra Faderhuset, der efter rydningen skulle ind i huset. Mens kampe mellem politi og aktivister bølgede op og ned gennem Nørrebro, bevægede de sig rundt inde i de tomme hus sammen med en gruppe betjente.

– Vi går ind med et kamera for at dokumentere, hvordan huset ser ud. Vi er derinde med nogle betjente. De er helt oppe at køre over, at de har ryddet huset og tager en masse selfies.

Beder ud over tagene
Gruppen fra Faderhuset havde dog også en anden opgave end at dokumentere husets tilstand. En opgave som ingen uden for Faderhuset har fortalt åbent om før nu.

– Vi har taget et dansk flag og et israels flag med og går op på loftet og derfra videre op på taget. Her proklamerer vi med bøn ud over Nørrebros tage, at området er overtaget af Guds ånd, og at den muslimske ånd er brudt.

Samtidig placerede gruppen de to flag på Ungdomshusets tag. Det israelske flag symboliserede for gruppen, at islam var blevet brudt, mens det danske viste, at området nu var dansk territorium.

– Det er en åndelig handling. Der er ikke nogen, der ser det, og det behøver der heller ikke være, for det her handler ikke om mennesker. Det er en åndelig krig, der handler om dæmoner, synd og oprør.

Ruth Evensen afviser, at Camilla Johnsons udlægning af tiden omkring rydningen af Ungdomshuset er sandheden.

For de fleste vil det formentligt virke ulogisk at proklamere islam for brudt, når Ungdomshusets brugere primært var børn af kristne, men for Faderhusets medlemmer gav det perfekt mening, forklarer Camilla Johnson.

– Brugerne støttede palæstinensiske grupper, de var PLO-venlige, og i Faderhusets optik var Ungdomshuset en højborg for oprør. Her var den danske ungdom, der kunne have været hellige og frelste, men i stedet var de ugudelige og lovløse. Vi lærte, at Ungdomhuset var Satans alter, og det var vigtigt, at det blev tilintetgjort. Nogle år forinden havde vi haft et korstog med Moses Hansen på Nørrebro, hvor vi også bad mod islam og proklamerede Nørrebro for dansk territurium og kristendommen som den eneste sande religion.

En åndelig kamp
I dagene mellem rydningen og nedrivning, der gik i gang den 5. marts, var der en hektisk aktivitet af Faderhusets medlemmer i Ungdomshuset. Mens protester og demonstrationer fortsat fyldte København, var Camilla Johnson og flere andre medlemmer af Ruth Evensens sekterisk frikirke flere gange inde i det smadrede hus på Jagtvej for at tømme det for inventar, som de unge efterfølgende kunne hente på et lager. Det var trods alt deres ting.

Faderhusets medlemmer var yderst forsigtige under flytningen af inventaret, forklarer den tidligere leder. De ville ikke ødelægge noget, så Ungdomshusets tidligere beboere kunne sagsøge dem.

Nedrivningen af Ungdomshuset gik i gang få dage efter rydningen.

Da Faderhuset i 2001 købte huset af Human A/S, der året forinden havde købt det af Københavns Kommune, var det ikke planen, at huset skulle jævnes med jorden, fortæller Camilla Johnson. Den idé opstod først senere.

– Det skulle egentligt kun have været revet ned i ånden. Det var planen fra starten. Ruth kunne godt bruge en ny stor bygning til sit kirkearbejde, så i begyndelsen tegnede hun planerne for et stort vækkelsescenter derinde. Hun tog flere amerikanske frikirkepræster og store kirkeledere med ind til huset, før vi overtog det, for at de skulle bede for det og bryde de oprørske åndsmagter, så Ruth kunne få sit hus. Det var jo primært en åndelig krig for Ruth, som var tosset over at de unge have det fodfæste og det alter på hendes Nørrebro. Men det var ikke meningen, at selve huset skulle rives ned, siger Camilla Johnson og fortæller, hvordan hun oplevede holdningsskiftet:

– Da Ruth opdager, hvor stor kampen var, og hvor meget medieopmærksomhed, hun fik, kløede hun på. Det var næsten kun os unge, der lavede alt arbejdet og tog de tæsk, der fulgte med af at være hendes soldater. Hun mente jo, at hun var Guds talerør og sendebud. Beslutningen blev så med tiden, at det ikke var så vigtigt at bevare huset, men derimod at skrive historie og komme med i historiebøgerne som hende, der stoppede galskaben i Ungdomshuset.

I flere dage efter rydningen af Ungdomshuset var der voldsomme sammenstød mellem aktivister og politiet.

På trods af de mange gadekampe og den store tumult i hovedstaden fortrød Ruth Evensen efterfølgende på ingen måde – ifølge Camilla Johnson – at hun væltede Ungdomshuset.

– I den åndelige verden bilder hun sig ind, at hun er stor. Så kan det godt være, at vi mennesker ikke forstår det, men det betyder ikke så meget. Og hun fik jo masser af opmærksomhed i medierne. Selv Cirkusrevyen lavede en sketch om hende. I den verden er forfølgelse i bund og grund en god ting. Det svarer lidt til at være martyr. Hvis man lider, betyder det bare, at man er hellig.

Afleverede hele sin løn
Camilla Johnson gik ind i Faderhuset i 2001 og fortæller, at hun af Ruth Evensen blev lovet hjælp med sit liv, som hun havde svært ved at få styr på. Hun havde det generelt dårligt, hun var træt i sjælen og følte ikke, at der var nogen hjælp at hente andre steder.

I den første tid i Faderhuset virkede alt til at være godt og lykkeligt. Livet var pludselig blevet let, for Ruth Evensen tog alle beslutninger, og der var en følelse af fællesskab, støtte og kærlighed internt i menigheden.

Camilla Johnson og flere af de andre medlemmer afleverede deres løn til Faderhuset og fik omvendt udleveret lommepenge en gang om ugen.

– Stod jeg i et center og ville købe et eller andet, vidste jeg, at jeg ikke måtte købe noget uden at ringe og spørge Ruth først. Men det var nemmere, for hun bestemte alting. Jeg havde ingen selvtillid til at tage egne beslutninger. Jeg var helt brudt ned på det tidspunkt. Det var hende, der var vores mor. Ville du være med, var det på hendes

Ungdomshuset på Jagtvej 69 i København, inden det blev revet ned i marts 2007.

Med tiden aftog begejstringen imidlertid, og i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset kunne Camilla Johnson mærke, at der var et eller andet, der gik hende imod. Hun vidste bare ikke hvad. Men hun var angst, havde ondt i maven, kastede ofte op og var fysisk kørt ned.

– Jeg tror ikke, at jeg kunne stå inde for det, vi havde gang i. Det var en blanding af frygt og ubevidst kvalme over, at jeg ikke rigtig forstod, hvad vi lavede. Menneskerne i Faderhuset blev behandlet så uværdigt og nærmest som slaver. Det smertefulde var, at jeg var selv en af dem, der skulle herske derinde. Det formåede jeg ikke i længden. Men i mit hoved dengang troede jeg jo, at jeg gjorde det rigtige. Jeg fulgte en ordre og gjorde, hvad jeg blev bedt om. Jeg skulle i virkeligheden ikke forholde mig til det rent følelsesmæssigt. Jeg var mere som en soldat, der bare skulle gøre, som der blev sagt. Og sådan er det i Faderhuset. Det er Ruth og hendes gud, der bestemmer.

Oprør findes ikke
Tre måneder efter rydningen forlod Camilla Johnson Faderhuset efter et opgør med Ruth Evensen. Camilla Johnson fortæller, at hun indkaldte til møde, hvor hun ville diskutere en lang liste med ting, hun ikke forstod eller ikke var enig i. I praksis svarede det til at melde sig ud.

– Oprør findes ikke i Faderhuset, så jeg vidste på det tidspunkt godt, at jeg nok ikke var medlem længe endnu. Omvendt var jeg også bange for at gå, for Ruth var jo min mor, og jeg havde ikke noget netværk i den virkelige verden.

Efter en alvorlig snak med Ruth Evensen valgte Camilla Johnson at fastholde sin kritik af Faderhuset, og dermed underskrev hun for alvor sin udmeldelsesblanket.

Camilla Johnson forlod Faderhuset for otte år siden, men kan ind i mellem stadig have svært ved at finde ud af, hvad der er op og ned i den virkelige verden.

Da Camilla Johnson trådte ud, var hun sikker på, at hun ville ryge direkte i helvedet. Det var hun blevet bildt ind. Hun endte dog ikke i Satans flammer, men det tog hende lang tid at lære at begå sig i samfundet uden for Faderhuset.

– Min radar for, hvad man kan, bør og må, er stadig ret usikker, selvom der er gået otte år.

Ruth har ikke patent
Hun har også stadig svært ved at tænke tilbage på de ting, hun gjorde, mens hun var medlem af den sekteriske frikirke, uden at få det dårligt med sig selv, for selvom hun blev forført af et fællesskab, var det trods alt i sidste ende hendes egen beslutning at blive i menigheden i flere år.

– Jeg er meget flov og pinlig over, at jeg har gjort sådan nogle ting som at stå på Ungdomhusets tag og bede ud over Nørrebro, og at jeg har været med til at bære ved til det vanvidsbål, der stadig er i flammer. Men det værste er alt det, mine børn har set og oplevet. Jeg prøvede at beskytte dem mest muligt, men der har været en stor pris for dem at betale også. Det er også for deres skyld, jeg står frem, og for min egen sjælefreds skyld. Jeg har såret mange, og jeg kender prisen for at vågne op og opdage, at man er blevet fuldkommen hjernevasket af fanatisk vanvid, og hvor hårdt det er at skulle leve med konsekvenserne af alt det, man har gjort, set og oplevet.

I dag bor Camilla Johnson på Lolland, ikke langt fra Bandholm, hvor den gruppe, der tidligere kaldte sig Faderhuset, befinder sig. Hun holder meget af Lolland, og ‘Ruth skal ikke have patent på det hernede’, som hun siger. Samtidig bor hun i området for at færdiggøre en bog, der blandt andet handler om Faderhuset. Bogen får titlen ‘Svært barn har mange navne’ og udkommer til september. Hun holder desuden foredrag om radikal kristendom.

I dag ejer Udviklingsselskabet 2010 Aps den tomme grund på Jagtvej 69. Der er endnu ikke blevet bygget en ny ejendom.

***

Ruth afviser: Det er fuldstændigt nonsens
Ruth Evensen stod i spidsen for Faderhuset under kampen mod Ungdomshuset.

Ruth Evensen, der nu hedder Kristiansen, afviser pure Camilla Johnsons udlægning af begivenhederne omkring rydningen af Ungdomshuset.

– Ved du hvad, prøv at høre dig selv, lyder hendes reaktion, da Ekstra Bladet spørger, om Faderhuset anså Ungdomshuset for at være Satans alter.

– Begynder det ikke at blive en lille smule…? Kan du ikke bare tage de faktiske oplysninger? Jeg har lavet et kæmpe dokument i min bog, hvor jeg har skrevet alting ned. Vi kom ind, og der er rotter i huset. Vi planlægger at lave café-virksomhed og koncertsted for en bredere del af Københavns befolkning, og så kommer vi ind med vores teknikere, og de finder ud af, at huset ikke kan bruges. Derfor bliver det nødt til at blive brudt ned, uddyber hun.

– Det er en løgnehistorie. Det er slet ikke så spændende, som I tror.

***

Tidligere talsmand for ‘Ungeren’: De var nyttige idioter
Gadekampe i København i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset.

Selv da konflikten om Ungdomshuset var på sit højeste i 2007, så en af de centrale figurer fra Ungdomshuset, den daværende talsmand, Adam, det mere som en kamp mod Københavns Kommune end Faderhuset.

– Jeg har aldrig set det som værende en konflikt mellem os og Faderhuset. Jeg har altid mere set det, som at Faderhuset var en flok nyttige idioter for Københavns Kommunes politikere, siger han i dag til Ekstra Bladet.

Han understreger, at han kun udtaler sig ud fra sine egne oplevelser og ikke på vegne af Ungdomshuset.

Når han så det som en kamp mod kommunen, var det blandt andet, fordi politikerne eksempelvis kunne have valgt at sælge huset til en fond, der ønskede at drive det videre. I stedet blev det solgt til Human A/S og efterfølgende Faderhuset.

Faderhuset var et værktøj
– Som jeg ser det, har det hele tiden været Københavns Kommune, der ville af med huset og af med det politiske ansvar for at have et selvstyrende ungdomshus, siger Adam, der ligesom dengang stadig ikke ønsker sit efternavn frem af sikkerhedsmæssige grunde. Det er dog redaktionen bekendt.

– Det så ikke godt ud at sælge Ungdomshuset til en højrekristen sekt, så derfor lavede man et stråselskab og afhændede ansvaret. Faderhuset blev så deres værktøj.