Hud og modermærke kræft breder sig

Savner du solen i dag, og drømmer du dig tilbage til sidste uges hedebølge? Det gør din hud sandsynligvis ikke.

I de seneste 30 år er antallet af tilfælde af modermærkekræft nemlig mere end tredoblet i Danmark. Hvert år registreres cirka 2200 nye tilfælde. Det svarer til seks personer hver eneste dag.

Det er især blandt mænd, at man kan se en stigning. Mange har i årevis gået med bar overkrop uden at bruge solcreme.

– Hvis man sådan skal sige noget generelt, så får mænd hyppigst modermærkekræft øverst på ryggen.

Hvorimod kvinder får foran på benet, sådan nede for neden. Det er sådan noget med, hvor vi hver især som køn får mest lyseksponering. Mænd går rundt og arbejder udenfor i bar overkrop. Kvinder … de kan godt lide at få noget sol på deres ben, siger Janne Touborg, speciallæge i hudsygdomme ved Cutanea Aarhus Hudlægecenter.

Danskerne passer ikke på
UV-stråling fra solen og fra solarier er – ifølge ifølge verdenssundheds-organisationen WHO – skyld i op mod 90 pct. af tilfældene af kræft i huden.

Derfor er der meget, man selv kan gøre for at undgå at blive ramt. Men danskerne er ikke gode til at beskytte sig mod solens skadelige stråler.

I sommeren 2014 brugte kun cirka hver tredje altid eller ofte solcreme. Kun hver fjerde brugte altid eller ofte dækkende tøj. Og ikke engang halvdelen krøb i skygge.

6 tegn på modermærkekræft

Modermærkekræft opstår oftest, hvor huden er mest udsat for sol.

Jo tidligere kræft opdages, jo bedre er overlevelseschancerne. Hold øje med ændrede modermærker og sår:

1. Et modermærke, der ændrer størrelse, form eller farve.
2. Et nyt modermærke, der opstår og forandrer sig i løbet af kort tid.
3. Et modermærke, der danner skorpe, bløder eller begynder at klø.
4. En skællende plet eller knude på huden, som vokser og eventuelt udvikler sår.
5. Et sår på huden eller læberne, der ikke heler inden for en måned. Det sidder oftest på underlæben.
6. Sår i munden, der ikke heler, eller vedvarende røde eller hvide områder på tungen, tandkødet eller mandlerne kan være forstadier eller tegn på kræft.
Husk: Næsten alle tegn på kræft kan være tegn på noget andet. Derfor: Hvis du ser noget mistænkeligt, så henvend dig til din læge. Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Det viser en endnu ikke offentliggjort meningsmåling, som Epinion lavede for Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden i september 2014, og som Ekstra Bladet har fået lov at se.

Risikabelt
Manglen på solbeskyttelse er risikabel.

– Jo oftere, man har været forbrændt – og specielt meget tidligt i livet – og jo længere tid, man har været i solen, jo større er risikoen for, at man udvikler kræft. Det skal selvfølgelig ses sammenlagt med, hvilke gener man har, forklarer Janne Touborg.

Kan sprede sig hurtigt
Solen kan medvirke til flere former for kræft i huden. Den mest almindelige form for hudkræft er overfladisk og ikke så aggressiv, men kan godt sprede sig, hvis den får lov at sidde i mange år, forklarer speciallægen.

Modermærkekræft går længere ind under huden og er meget aggressiv.

Farve før sikkerhed. Der blev sparet på solcremen blandt badegæsterne, da Ekstra Bladet besøgte Amager Strandpark. Her er det Darine Ayad, der ikke er bange for solen i Danmark. Det er om at udnytte den, når den er der, forklarer hun.
Farve før sikkerhed. Der blev sparet på solcremen blandt badegæsterne, da Ekstra Bladet besøgte Amager Strandpark. Her er det Darine Ayad, der ikke er bange for solen i Danmark. Det er om at udnytte den, når den er der, forklarer hun.

Ofte skal man først til egen læge og derefter en hudlæge for at få konstateret, om et unormalt modermærke er kræft. Men vest for Storebælt kan der være op til fire eller fem måneders ventetid på at komme til en hudlæge, fortæller Janne Touborg.

Der er garanti for hurtig behandling, hvis hudlægen får mistanke om kræft. Hele 97 pct. af behandlingerne foretages inden for den lovede tid. Patienter opereres typisk i løbet af et par dage.

Problemet er, at lægerne ikke altid genkender, der er tegn på kræft. Så kommer patienten ind til hudlægen på venteliste i stedet for akut. Den forsinkelse kan potentielt have store konsekvenser, fordi modermærkekræft i værste fald kan brede sig på bare nogle uger, forklarer Janne Touborg.

– Det er sådan noget, der ofte spreder sig, hvis man lader det sidde bare få måneder for meget. Det spreder sig inden for kort tid til lymfekar og så videre, siger hun.

Derfor anbefaler hun, at folk med private forsikringer finder en privat hudlæge. Det betyder nemlig ofte, at man kan få en tid næsten med det samme.

***

Fik kræft to gange
Der er ingen ufarlig vej til kulør på kroppen, måtte Charlotte Andersen sande

Selv om Charlotte Andersen blev meget bevidst om solens og solariets farer efter sin første operation, slog kræften til igen.
Foto: Linda Johansen
Selv om Charlotte Andersen blev meget bevidst om solens og solariets farer efter sin første operation, slog kræften til igen.

Som 24-årig fandt Charlotte Andersen en knop på læggen. En ganske almindelig skønhedsknop, var hendes første tanke.

– Den sad bag på læggen. Men så begyndte den at få et hvidt ’mælkeskær’ rundt om sig, og så tænkte jeg, at jeg ville gå til lægen og få den fjernet, og det fik jeg med det samme, siger Charlotte Andersen, der bor i Karlslunde.

En uge efter fik hun indkaldelse til hospitalet, og de fortalte hende, at hun havde modermærkekræft.

– Der var stor risiko for, at det ville sprede sig til blodbanerne og lymfen. Det var ikke særligt sjovt.

10 gode råd til at undgå hudkræft

1. Brug den gratis app ’UV-indeks’. Den viser mere end en million steder i verden og tager hensyn til skydække. Så har du de aktuelle lokale målinger af, hvor intense solens stråler er.

2. Beskyt dig mod solen, når UV-indekset er over 3. Nogle metoder er bedre end andre.

3. Den bedste måde at beskytte sig på er ved at flytte ind i skyggen midt på dagen, altså mellem 12 og 15. Så får huden en pause, mens strålerne er mest intense.

4. Den næstbedste måde er at tage bomuldstøj på eller en parasol eller solhat med udover solcremen. Du kan få tøj med indbygget UV-beskyttelse og specielle soldragter til børn.

5. Den tredjebedste måde er at bruge solcreme med UVA- og UVB-beskyttelse. Find en solcreme, som du gider bruge, og som passer til dig. Det gælder både konsistens, lugt, type og faktor.

Har din hud svært ved at ånde med solcreme på? Så skift til en plantebaseret solcreme. Den fås i helsebutikker og er lidt dyrere end de almindelige cremer. Er det for besværligt at putte creme på? Køb en spray.

6. Brug solcreme, selv om du kun er ude kort tid. Det gælder også cykelturen til og fra arbejde.

7. Brug den rigtige faktor creme: Når UV-indekset er under 3, er beskyttelse ikke nødvendig, medmindre du har meget lys hud.

Når UV-indekser et 3-8, så søg skygge mellem klokken 12 og 15. Brug faktor 15.
Når UV-indekset er 8 eller derover, så bliv så vidt muligt inden døre mellem klokken 12 og 15. Brug faktor 30.
Pas ekstra på på ferien, hvis den går sydpå. UV-strålingen på solferier er tit kraftigere end i Danmark.
8. Undgå solskoldning, det vil sige at blive rød. Selv om det er overskyet, og temperaturen er lav, kan solen godt brænde så meget, at du bliver solskoldet.

9.Lær din krop at kende, og læg mærke til modermærkerne. Tag f.eks. et nærbillede af dine modermærker hvert hele eller halve år ved siden af et centimetermål. Så kan du bedre se, om dine modermærker forandrer sig.

10. Hvis der er lang ventetid på at få undersøgt mistænkelige modermærker hos en hudlæge, og du har en privat sundhedsforsikring – f.eks. gennem dit arbejde – så bed om en henvisning til en privat hudlæge. Så kan du måske blive tilset hurtigere.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse, speciallæge i hudsygdomme hos Cutanea, Janne Touborg

– Det var faktisk ret skræmmende, for jeg var 24 år gammel og skulle til at prøve at starte familie med min mand, fortæller Charlotte.

Hun fik at vide, at hun ikke måtte prøve at blive gravid, når hun havde modermærkekræft, fordi graviditetens ekstra hormoner kunne fremskynde væksten af modermærker og skønhedsknopper.

Familiedrøm på standby
– Så jeg blev tvunget til at sætte familieforøgelsen på standby, siger Charlotte Andersen, der i dag er 41 år.

Hun slap for både stråler og kemo, da en operation, der efterlod et stort hul i benet, fik fjernet det kræftramte område.

– Som 24-årig sætter sådan en oplevelse pludselig det hele lidt i perspektiv. Jeg havde jo dyrket solarie to-tre gange om ugen, siden jeg var teenager, lyder det fra Charlotte, der advarer andre mod at gøre det samme.

Den 41-årige kvinde er rødhåret med fregner og har ikke rigtig nogen pigmentering i huden, og det er en farlig cocktail, forklarer hun – især når man ikke bruger solcreme.

– Nej, det gjorde jeg bestemt ikke. Jo mere rød, jeg kunne blive, jo bedre var det jo, siger Charlotte, der blev meget bevidst om solens og solariets farer efter sin operation, men kræften slog til igen.

– I 2012 fik jeg en skønhedsplet på maven over navlen, som begyndte at ændre form.

Tjekker sig selv
– Der gik jeg så til hudlægen og sagde, at jeg skulle have det fjernet. Der fandt de så modermærkekræft igen.

Hun fik den samme behandling, hvor hun skulle opereres, og efter halvanden måned blev hun raskmeldt igen.

– Det var lidt værre, for der havde jeg fået barn i mellemtiden, og så er der nogle andre tanker på spil. Hvad nu hvis man efterlader sit barn, siger Charlotte Andersen, der i dag tjekker sig selv en gang om måneden for at se, om hendes modermærker ændrer sig.

Fakta om kræft i huden

Antallet af patienter med kræft i huden er mere end tredoblet over de sidste 30 år. De hyppigste årsager til både hud- og modermærkekræft er UV-stråling fra sollys og solarier.

Betegnelsen ’kræft i huden’ dækker over flere former for kræft. Nogle er mere dødelige end andre.

Modermærkekræft (malignt melanom) er den mest alvorlige form for kræft i huden. Det bliver hvert år konstateret hos omkring 2200 danskere.

13 procent af de mænd, som får konstateret modermærkekræft, dør inden for de første fem år efter, at de har fået diagnosen. Hos kvinder er tallet syv pct.

Blandt mænd var der i 1983 7,3 nye tilfælde pr. 100.000, mens der i 2012 var 21,8 nye tilfælde pr. 100.000.

Blandt kvinder var der i 1983 10,8 nye tilfælde pr. 100.000, mens der i 2012 var 25,4 nye tilfælde pr. 100.000.

Derudover findes to typer overfladiske former for hudkræft:

Basalcellekræft rammer årligt cirka 11.300 danskere, men er ikke livstruende.

Pladecellekræft får omkring 1900 danskere hvert år. Af mænd, som rammes, dør ti pct. inden for de første fem år af sygdommen. Hos kvinder ligger dødeligheden på fem pct.