John Wayne Gacy Massemorderen

1972 steg den 15-årige dreng Timothy Jack McCoy af bussen i Chicago. Han var på vej hjem fra juleferie i Michigan, og den lange tur krævede, at han tog en overnatning på vejen. I samme øjeblik, som den unge dreng stod og så sig om på den ukendte busstation, blev han blændet af lygterne på en bil, der langsomt kørte forbi. Manden i bilen tilbød Timothy, at han ville vise ham rundt i byen. Timothy kunne efterfølgende overnatte på sofaen, og så skulle manden nok køre ham tilbage til busstationen næste morgen. Men han nåede aldrig ud af huset i live.

Tidligt morgenen efter stod Timothy op for at lave morgenmad, og uheldigvis havde han stadig køkkenkniven i hånden, da han vækkede sin vært. Da Gacy vågnede, forsøgte han at tvinge kniven ud af den unge drengs hånd ved at hamre hans hoved ind i soveværelsesdøren. Da Gacy fik kniven, stak han Jack i brystet flere gange, indtil drengen ikke længere trak vejret. For at dække over mordet begravede han den 15-årige i krybekælderen under huset.

Efter mordet følte han sig høj, og den rus han fik under drabet, ville han opleve igen. Timothy Jack McCoy blev derfor ikke John Wayne Gacys sidste offer, og mordet førte i årene efter til en stime af bortførelser, voldtægter og mord på unge drenge.

Et monster under klovnemasken
John Wayne Gacy var udadtil en velrenommeret forretningsmand og lokalpolitiker i 1970’ernes Illinois. Han arbejdede som bygningskonstruktør og ejede et succesfuldt byggefirma i Chicago. Han var kendt som den smilende og venlige nabo, der optrådte som klovn til fødselsdagsfester og på hospitaler for at glæde børnene.

Ingen havde derfor regnet med, at den søde og rare mand skulle vise sig at være en af USA’s mest berygtede seriemordere, og at han senere ville blive kendt som ‘dræberklovnen’.

Men under mønsterborgerens klovnemaske gemte sig et monster. Når arbejdsdagen var slut, og mørket faldt på, bortførte han unge drenge og udsatte dem for utænkelige rædsler, inden han endte deres liv ved at kvæle dem med et reb.

John Wayne Gacy i rollen som klovnen Pogo og jovial underholder ved børnefødselsdage. I virkeligheden var han livsfarlig.

Ikke alle klovnens ofre døde
30. december 1977 var 19-årige Robert Donnelly på vej hjem fra en ven, da en mørk bil kørte op på siden af ham og forlangte at se noget id. Da Robert rakte sit id frem til manden i bilen, som han var overbevist om var civilbetjent, fik han en pistol i ansigtet og blev på barsk vis tvunget til at sætte sig ind i bilen. Han var endnu et af John Wayne Gacys ofre. Robert blev tvunget ind i huset med en pistol for panden, og Gacy gav ham håndjern på, skubbede ham ned på gulvet og voldtog ham. Robert vred sig og skreg i smerte. Efter voldtægten torturerede Gacy sit offer ved at holde hans hoved under vand, til han besvimede. Denne gang dræbte Gacy ikke sit sexoffer, men kørte i stedet Robert tilbage til byen.

Robert gik straks til politiet, men Gacy nægtede pure at have voldtaget den 19-årige mand. I stedet stak Gacy politiet en velovervejet løgn om en sexleg, som Robert ganske frivilligt deltog i. Endnu engang slap John Wayne Gacy afsted med sine makabre og sadistiske forbrydelser.

Det var ofte på tomme busstationer, at Gacy fandt sine ofre, hvorfra han bortførte dem i sin bil. I sit byggefirma havde han også ansat flere unge mandlige medarbejdere, og flere af de unge ansatte led en grusom død. I enkelte tilfælde var hans ofre også unge mandlige prosituerede. Hvis de udvalgte ofre strittede imod, bedøvede han dem med kloroform. Gacy fyldte ofte ofrenes eget undertøj i munden på dem, så naboerne ikke kunne høre de skrækslagne skrig fra soveværelset. Herefter voldtog han dem, og flere blev tvunget til at give Gacy et blowjob, før han endte deres liv ved langsomt at kvæle dem med et reb om halsen.

Klovnen var tidligere straffet
I 1964 giftede John Wayne Gacy sig med kollegaen Marlynn Myers, hvis forældre ejede en række fastfood-restauranter i Iowa. Sammen fik parret to børn – en dreng og en pige. Da Gacys svigerfar tilbød ham et job på en af restauranterne, slog han også til med det samme.

Mens han arbejdede i restauranten, begyndte der at svirre rygter om, at Gacy var homoseksuel, og at han havde lagt an på flere af de mandlige medarbejdere. Han og hans nærmeste benægtede rygterne, men der gik ikke længe før, at sandheden kom frem.

I 1968 blev Gacy anklaget for at have sex med teenageren Mark Miller, der var ansat i restaurantkæden. Miller fortalte i retten, at Gacy havde narret ham til at blive bundet fast til Gacys hus under et besøg. Efterfølgende skulle Gacy på brutal vis have voldtaget den unge dreng. Gacy nægtede anklagerne og fortalte, at Miller ganske frivilligt havde sex med ham for at tjene lidt ekstra penge.

Et par måneder senere regnede nye anklager ned over ham. Gacy skulle efter sigende have betalt en ung mand ved navn Dwight Andersson 300 dollar for at tæve Mark Miller. Andersson hentede Miller i sin bil og kørte ham ud af byen, hvor han sprøjtede peberspray i øjnene på den unge mand og tævede ham gul og blå. Miller kom efter en lang kamp i sikkerhed og meldte episoden til politiet. John Wayne Gacy tilstod og blev idømt ti års fængsel, men han nåede kun at ruske tremmer i 18 måneder, før han blev løsladt for god opførsel.

Efter dommen søgte hans kone om skilsmisse, og han fik ikke sine børn at se igen. Gacy flyttede herefter tilbage til Chicago, hvor han startede sit byggefirma.

Fejltrinnet, der fældede seriemorderen
De fleste af Gacys mord var planlagte og velovervejede, men der skulle også kun ét enkelt fejltrin til for at fælde manden med de mange drengemord på samvittigheden.

12. december 1978 forsvandt den 15-årige gymnasieelev Robert Piest sporløst. Robert arbejdede i sin fritid på et apotek, og når han havde fri, blev han hentet af sin mor på parkeringspladsen. Det samme skete denne aften, men inden Robert ville tage med hjem, skulle han tale med ejeren af et byggefirma om et feriejob. Da sønnen ikke kom tilbage, kørte hun hjem og ringede til ejeren af apoteket, der fortalte, at apoteket tidligere på dagen havde haft besøg af entreprenøren John Wayne Gacy, der havde talt om, at han manglede arbejdskraft. Ejeren af apoteket lovede at ringe til Gacy, men han tog ikke telefonen. Efter et par timer ringede forældrene til politiet.

Politiet slog straks Gacys navn op i kriminalregistret, og betjentene fandt ud af, at han tidligere var dømt for at presse en 15-årig til at have sex. Da betjentene senere besøgte Gacy, benægtede han, at han skulle have talt med den forsvundne dreng på apoteket. Mens betjentene afhørte Gacy i hans hjem, var de helt uvidende om, at de kun var få meter fra den forsvundne dreng. Liget af Robert Piest lå nemlig i Gacys seng i soveværelset, voldtaget og dræbt.

Dagen efter ransagede politiet Gacys hjem, og her gjorde de sig nogle mystiske fund. De fandt blandt andet nogle forskellige kørekort, der tilhørte unge drenge, et par håndjern, bøsseporno, en sprøjte, noget tøj, der var alt for småt til den store mand, og nogle kvitteringer fra det apotek, hvor Piest arbejdede. Da detektiverne trådte ind i Gacys hjem første gang, lagde de også straks mærke til en ubehagelig lugt.

Cirka to uger efter fik politiet en ny ransagningskendelse, og under efterforskningen fandt politiet frem til de mange lig, som Gacy igennem årene havde gemt under gulvbrædderne.

Blev henrettet for øjnene af ofrenes pårørende
Gacy tilstod efterfølgende de rædselsvækkende forbrydelser, men han påstod hårdnakket, at han var sindssyg. Juryen afviste dog den forklaring, og 12. marts 1980 blev han dømt til døden for 33 mord på unge drenge. Han fortalte desuden i retten, at han havde begravet de fleste lig i krybekælderen, men da der ikke længere var plads, havde han smidt dem ud fra en bro.

Efter 14 år på dødsgangen blev John Wayne Gacy henrettet for øjnene af de pårørende til hans ofre. Han blev henrettet med en dødssprøjte efter midnat 10. maj 1994. Mere end 1000 pressefolk og tilskuere havde samlet sig uden for fængslet, og flere bar T-shirts, hvor der stod ‘ingen tårer over klovnen’. En lille gruppe af de pårørende havde bevæget sig indenfor, hvor de stod omkring ham i dødskammeret og igennem en rude, så de ham dø. Gacys sidste ord skulle efter sigende være: ‘At tage mit liv vil ikke kompensere for andres. Staten myrder mig’ og ‘kys min røv’ til en officer inden henrettelsen.

I fængslet brugte Gacy tid på at male billeder af klovne og tegnefilmfigurer. Efter Gacys død brændte de pårørende til ofrene mange af tegningerne som et symbol på de rædsler, Gacy havde udsat dem for. Hans hjerne blev fjernet efter henrettelsen og sendt til videnskabelig undersøgelse. Det lykkedes dog aldrig forskerne at finde en forklaring på hans makabre forbrydelser.

En del af Gacys malerier og blyantstegninger blev solgt til højestbydende i Las Vegas efter hans død.
Mest eftertragtet var et oliemaleri af Walt Disneys syv dværge, der spiller baseball mod Chicago Cubs.