Den perfekte email inbox

Saml alle dine emails og kontakter i én enkelt postkasse på internettet og slip for ALLE dine email problemer. Det er gratis, nemt og hurtigt at oprette.

Email er ikke blot en fantastisk opfindelse, det er for mange af os en af de mest uundværlige ting når det kommer til at være online på internettet. Det er en nem og smart måde at kommunikere med hinanden på, og det går stærkt.

Men problemer med de digitale postkasser kan vi godt være foruden, og det kan faktisk nemt lade sig gøre at undvære disse it problemer der kan opstå. Vi redegøre for den perfekte email-inbox, så du slipper for at holde styr på dine gamle og forældede emailadresser og for problemer med den bagvedliggende teknik. Ikke flere kryptiske fejlmeddelser du alligevel ikke forstår en brik af, ikke flere emails som forsvinder som en klar himmel, og aldrig mere bøvl og bavl med at skifte emailadresse. Opskriften er ret enkel: Opret en webmail, kopier alle dine kontakter og emails, og luk til sidst helt ned for dine gamle emailadresse, så nemt er det!

Så smart er en webmail
Vil du være helt sikker på altid at have fuld adgang til dine emails, nye såvel som gamle? Og kartoteket med dine kontaktpersoner? Så skal du altså samle det hele under én email, eller såkaldt webmail. En webmail er en emailtjeneste på internettet som langt hen ad vejen virker ligesom dit eget mailprogram på din computer, men hvor du kan logge ind fra alt dit forskellige udstyr, såsom Smartphone, tablet, ipad, og pc. Her kan du administrere din digitale post og kontakter. Du kan selvfølgelig også indstille webmailen til at virke med dit almindelige emailprogram på din pc. Men fordelene stopper ikke her, ved at bruge en webmail er dine kontakter og emails nemlig i sikkerhed ved et eventuelt itnedbrud, som kan ske, og som formentlig VIL ske før eller siden, vi har alle prøvet det, og det er møg ærgeligt. Din postkasse er ganske enkelt placeret på internettet og dermed i sikkerhed, hvis dit udstyr går i stykker.

Behold din emailadresse
Den største fordel ved webmailen er dog selve emailadressen. I modsætning til den adresse der fulgte med din internetforbindelse hos dit teleselskab, kan du beholde din emailadresse fra webmailen lige så længe du vil. Webmailen er netop ikke bundet sammen med dit teleabonnement, eller mobilabonnement hos dit mobilselskab, og den vil stadig virke den dag du beslutter dig for at skifte til et måske billigere teleselskab.