Samsung Galaxy Alpha sparker røv

Samsung-Galaxy-AlphaSamsung Galaxy Alpha er ikke for børn, Samsung har med denne mobiltelefon virkelig skabt et produkt der sparker røv og har sat ind på apples for nyligt lanceret iphone 6 og iphone 6 plus. Nogle vil mene er at med Samsung Galaxy Alpha har Samsung skabt den måske bedste android smartphone på markedet lige nu.

Samsung galaxy Alpha er samsungs modsvar til apples iphone 6, både alpha og iphone har et display på 4,6 tommer, med undtagelse af iphone 6 plus som har en skærm på 5.5 tommer. Begge telefoner efterlader indtryk af kvalitetsprodukter med premiumtouch.

Samsung galaxy alpha: En premium kvalitets mobiltelefon

Der er ingen tvivl om at Samsung har haft deres bedste mobildesigner på kursus, for med alpha i hånden, ved man at denne telefon kan trække fremmede blikke til sig, den er cool, den har en god størrelse, rammen er af aluminium og der er ikke sparet på bling blink fornemmelsen når du står med den i hånden. Bagsiden af telefonen er aftagelig og føles som aluminium (selvom det er plastik) og fronten er i brudsikkert glas (gorilla 3)

Telefonen er kun 6,7 mm tyk og er faktisk hele 0,7 mm tyndere end selveste iphone 6. Knapperne på telefonen er lækre at røre ved og placeret hensigtsmæssigt.

Processor med kraft i:

Selveste processorkraften får mobilen fra en helt moderne og up to date Exynos 5 Octa 5430, og CPU er en quadcore 1,8 ghz samt en quadcore på 1,3 ghz, så mobilen kan aktivere yderligere trækkraft ved krævende multitasking opgaver. Vi følte ingen lag what so ever, og telefonen klarede alt vi smed efter den, selv de tungeste og grafiske spil vi kunne finde, klarede telefonen uden at blive varm eller laggy. Godt gået Samsung!

2 GB ram er efterhånden standard i dagens mobiltelefoner og Samsung galaxy alpha er ingen undtagelse. Telefonen kommer ligeledes med fingertryksaflæser ligesom Galaxy S5, men det virker som om det er en ny og forbedret udgave, den den føles lige en kende mere præcis og hurtig end på Samsung galaxy S5. Vi havde dog håbet på at der ville have været touch sensor på telefonen, så man ville have sluppet for at swipe henover knappen og telefonen. Både Iphone 6 og Huawei Ascend Mate 7 har disse sensorer på deres telefoner, hvor man blot ligger sin finger på og så aflæser den og oplåser telefonen.

Batteriet:

Batteriet er vel en af de vigtigste ting overhovedet i en smartphone, uden strøm kan vi ikke rigtig bruge telefonen og dens funktioner, så vi håber allesammen at hver gang en ny mobiltelefon ser dagens lys, så er det med forbedret batteri-levetid. Grundet Samsung Galaxy Alpha´s tynde design efterlades der ikke meget plads til et stort batteri, og det har kun en kapacitet på sølle 1860 mAh, til sammenligning har Galaxy S5 hele 2800mAh, så her er altså tale om en kæmpe forskel. Men en ting er specs på papiret, end anden er reel brug af telefonen og her føler vi ikke at alphaen skuffer, den holder lige lidt over en dag ved heavy brug af facebook, mails, film på netflix, lidt spil og samtaler. I vores øjne er dette godkendt. Det er klart at HD film på youtube trækker lidt ekstra samt krævende spil.

Godkendt Kamera:

12MP måler der på kameraet, og det gør faktisk et rigtig godt stykke arbejde, billederne er varme og der er gode farver, selv ved dårlig belysning, kameraet når ikke Sonys nye Z3 niveau, men det er også i en anden liga hvis du spørger os. Der er en smule billedstøj og kameraet kunne godt være en smule hurtigere ved snapshots. Selve frontkameraet er på 2,1 MP og videodelen kan optage i 4K også kaldet ULTRA HD.

Hukommelse:

Telefonen kommer med 32GB hukommelse indbygget og dette kan ikke udbygges med et ekstra MicroSD kort, men for de fleste vil 32GB også være rigeligt og med alle de online tjenester der er hvor man kan uploade sine billeder til skyen, burde 32GB række til de flestes behov, vi optog masser af film og billeder, samt installerede spil mm og vi manglede ikke plads overhovedet på noget tidspunkt. Mobilen kommer med nyeste android på stammen, nemlig 4.4.4 KitKat og det fungere rigtig godt til samsungs eget touchwiz, som har fået et ekstra pif på denne alpha-udgave.

Pris:

Samsung galaxy alpha koster hele 4.999 kr hos de fleste teleselskaber uden mobilabonnement hvilket vi synes er lidt dyrt for denne. Til den pris ville vi hellere købe Sony´s nye Z3 som også har et mobilkamera på hele 20,7 MP og en skærm på 5,2″ altså 0,5″ større end samsung galaxy alpha.

Vi anbefaler klart denne mobiltelefon til dem der ønsker en tynd og lækker smartphone som ikke fylder alt for meget i lommen og som endda er verdens tyndeste smartphone lige nu. Vi er ikke blege for at give telefonen 4 stjerner ud af 5 og mener at den sidste stjerne kunne været opnået med en lidt billigere pris på selve telefonen samt et bedre kamera og vandtæt.

Samsung Galaxy Alpha