Spis nødder hver dag og undgå hjertekarsygdomme

Sammenlignet med mennesker, der aldrig spiser nødder, falder dødeligheden med 20 procent, når du spiser nødder hver dag. Desuden er nødde-spisere oftest slankere, viser ny forsknining.

Især falder faren for hjertedød og kræftdød dramatisk. Desuden falder risikoen for type 2-diabetes, galdesten og udposninger på tyktarmen.

Omtrent alle slags nødder er sunde, siger forskerne, herunder valnød, hasselnød, jordnød, pistacie, cashew, macadamia, pekan og mandel, selv om sidstnævnte ret beset ikke er en nød, men en frugt. Jordnød er botanisk set en bælgfrugt ligesom bønner og ærter.

SEKS GODE NØDDER

Valnød

Indeholder mange sunde omega-9-fedtsyrer ligesom olivenolie. Desuden den særlige omega-3-fedtsyre ALA, som kroppen omdanner til fiskeolier. Dæmper betændelse i kroppen, så åreforkalkning bliver mindre farlig. Forbedrer blodets kolesterolbalance.

Mandel

Kostfibrene blokerer optagelsen af en del fedt, så de mætter godt og kan indgå i en kaloriefornuftig kostplan, selv om de på papiret tilfører mange kalorier. Mandlens vitamin E sænker faren for demens.

Pistacienød

Tilfører antioxidanten lutein, som er god for øjnene ved at beskytte mod solens ultraviolette stråler samt sænke faren for forkalkning på nethinden. Sænker desuden kolesteroltallet.

Jordnød

Kulhydraterne i jordnød er af den langsomme type, Så svinger blodsukkeret ikke, og man føler sig mæt i længere tid. Et spændende stof i jordnødden er resveratrol, også kendt fra rødvin, som formentlig beskytter mod hjertesygdom og måske aldring.

Hold igen med saltede peanuts, der kan presse blodtrykket op, hvis man er særlig saltfølsom.
Hasselnød

Er propfyldt med B-vitaminet folsyre, som kan forebygge fosterskader. Måske sænker folsyre også faren for blodpropper, demens og depression. Det store indhold af kalium, magnesium og calcium er med til at sænke blodtrykket.
Pecannød

Har et af de højeste indhold af antioxidanter i planteverdenen. Forhindrer åreforkalkning og forebygger dermed blodpropper. Indeholder desuden fytosteroler, der reducerer kolesteroltallet

Mange undgår nødder på grund af det høje fedtindhold. Men nødder er faktisk fede på den fede måde. De kan for eksempel forebygge diabetes.

En håndfuld valnødder dagligt nedsætter din risiko for type 2-diabetes ganske betydeligt, rapporterer forskerne i fagtidsskriftet Journal of Nutrition. De har gennem ti år har fulgt 138.000 kvinder.

Nødder har ellers været noget ildeset, især i slankekure, på grund af det høje fedtindhold. Men forskerne lærer hele tiden, og nu ved vi, at man ikke skal lade sig snyde af nøddernes mange “fedtkalorier”. De er nemlig fede på den fede måde.

Læge Jerk Langer anbefaler da også, at du bruger nødder i din daglige kost. Kom nødder på havregrynene i stedet for sukker, kom dem i salater og brug dem i madlavningen. Og spis dem som sunde snacks og mellemmåltider. Her kan du se, hvad de forskellige nødder gør godt for.

Valnødder

Indeholder mange enkeltumættede fedtsyrer, der svarer til olivenolie. Desuden den særlige fedtsyre ALA, som kroppen selv omdanner til fiskeolier.

Valnødder dæmper betændelsesprocesser i kroppen og gør herved åreforkalkning mindre farlig. De forbedrer blodets indhold af det gode HDL-kolesterol, mens det farlige LDL-kolesterol falder.

Hasselnødder

Har et højt indhold af B-vitaminet folsyre, som kan forebygge fosterskader. Måske sænker folsyre også faren for blodpropper, demens og depression.

Hasselnødder indeholder desuden kalium, magnesium og calcium, der sænker blodtrykket.

Mandler

Indeholder kostfibre, der blokerer for optagelsen af en del fedtstoffer. Derfor mætter de godt.

Mandler er en god kilde til vitamin E, som beskytter vores celler mod farlig iltning og blandt andet sænker faren for demens.

Ret beset er mandlen ikke en nød, men en frugt.

Peanuts

Peanuts er botanisk set ikke nødder, men bælgfrugter. De har et lavt glykæmisk indeks, så kulhydraterne optages langsomt i kroppen. Så svinger blodsukkeret ikke, hvorfor peanuts mætter godt. Saltede peanuts kan dog presse blodtrykket op.

Resveratrolet i peanuts, der også findes i rødvin, beskytter formentlig mod hjertesygdom samt aldring.

Pistacienødder

Er fyldt med antioxidanten lutein, som beskytter øjet mod solens ultraviolette stråler samt sænker faren for aldersrelaterede pletter og forkalkning på nethinden. Endelig sænker pistacienødder kolesteroltallet.

Pekannødder

Har et af de højeste indhold af antioxidanter i planteverdenen.

Pakannødder forhindrer blodets farlige LDL-kolesterol i at danne åreforkalkning og forebygger dermed blodpropper. Er også fuld af fytosteroler, som sænker kolesteroltallet.

Andre nødder

Følgende nødder er bestemt sunde, men indeholder så meget mættet fedt, at de ikke bør spises i for store mængder.

● Brazilnødder giver dig masser af mineralet selen, som kan mindske risikoen for kræft.

● Cashewnødder er gode kilder til kobber, zink og magnesium, der er vigtige for immunforsvaret og blodtrykket.

● Macadamianøddernes B-vitaminer danner energi i stofskiftet.

Nødder giver smuk hud

I galleriet her har vi samlet 10 madvarer der alle hjælper dig til en smukkere, strammere og sundere hud. Nødder er bare et af mirakelmidlerne…