EU-partier

Hvad siger vores EU-partier til, at nye politiske vagthunde fra Bruxelles skal have lov at stikke snuderne i vores indre anliggender og glamme truende ad os?

Hvad nu hvis Danmark får et folkeflertal og et folketing, som fører en hårdere politik over for ulovlige indvandrere og over for kriminelle? Som for alvor begynder at udvise narkohandlere, mordere og voldtægtsforbrydere efter udstået straf? Som sænker den kriminelle lavalder? Som tvinger domstolene til at idømme minimumsstraffe? Som nægter at indføre særrettigheder til fremmede religioner? Som hasteekspederer åbenlyse fup-flygtninge ud af landet? Som nægter udenlandske kriminelle adgang til arbejde og uddannelse i vores fængsler? Som beslutter, at svindel, betleri og dokumentfalsk automatisk fører til udvisning i seks år? Som beslutter, at udviste, der igen og igen trodser indrejseforbuddet, bliver udvist for bestandig? Som lader politiet foretage razziaer mod åbenlyse tilholdssteder for illegale immigranter? Som måske en dag bevogter sine grænser?

Skulle det nogensinde ske, må vi være forberedt på, at EU vil kontrollere os, lægge os for had, true os og om muligt straffe os. Og EU får snart nye redskaber, organer og frontorganisationer på plads til det formål; i disse dage er EU-kommissionen og EU-parlamentet ved at lægge sidste hånd på et nyt sæt EU-lovgivning, tilføjelser til traktaterne, som skal give EU-kommissionen ret til at overvåge, karaktergive og sende advarsler til medlemslandene.

Det er igen EU-kommissær Viviane Reding, som med sin næsten vulgære ligefremhed fortæller, hvad der er i vente. I en tale af Honnecker-længde foreslår hun som et første skridt, at EU-parlamentet og landenes statsministre giver EU-kommissionen magt i henhold til Traktatens artikel 7 (som kan isolere og fratage et land sin stemmeret) til at udstede en slags “formel advarsel” et medlemsland, som EU-kommissionen mener træder på EU’s “grundlæggende værdier” og sætte landet under skarp observation.

Men det bliver ikke bare ved en “reprimande” fra Bruxelles. “Det næste skridt” siger Viviane Reding, “skal være en vidtrækkende retslig mekanisme, som indebærer mere detaljeret overvågning og magt til Kommissionen til at indføre sanktioner.”

Hvad er det så for “grundlæggende værdier”, som et medlemsland måske kan forbryde sig imod og dermed udløse “en vidtrækkende retslig mekanisme” og repressalier fra EU-kommissionen?

Det kan du læse her, i “Rapport om de fundamentale rettigheders tilstand i Den Europæiske Union” fra parlamentets “Committee on Civil Liberties, Justice and Home Affairs“.

På 50 sider har komiteens rastløse medlemmer – deriblandt socialdemokraten Britta Thomsen – sammenpakket utallige bekymringer og rettigheder for flygtninge, indvandrere, kvinder, transseksuelle, romaer, muslimer, ateister, handicappede, børn, ældre, transvestitter, mindretal, enlige, fattige og lønmodtagere – om vold, sund mad, arbejdstilsyn, gummikugler, selvmord, peberspray, lønninger, pensioner, prævention, presseetik, kørestolsramper, børnearbejde, miljø, medier, dialekter, udvisning, afvisning, inklusion, databeskyttelse, fængsler, osv, osv.

Hele smøren er en slags ny religion for den politisk-korrekte herskende klasse: et opkog af EU’s “Charter om Grundlæggende Rettigheder” samt et utal af rapporter og resolutioner fra Parlamentet og de talløse agenturer og NGO’er. Men selv om det hele er nærmest grotesk forudsigeligt og kedsommeligt, fordi det kommer fra EU-parlamentet, så er det alligevel farligt – for selvbestemmelse, frihed og demokrati.

EU’s centralkommando i Bruxelles har før kaldt til politisk-moralske fakkeltog imod medlemslandene: Allerede i 2000 forsøgte EU-kommissærerne at isolere Østrig, fordi det indvandringskritiske FPÖ kom med i en regering, men det blev kun til et tandløst tæskehold med Poul Nyrup Rasmussen i spidsen. I 2010 provokerede samme Viviane Reding Frankrig ved at sammenligne Frankrigs udvisning af østeuropæiske romaer med nazisternes opførsel under 2. Verdenskrig. Senere blandede EU sig i forfatningsmæssige problemer i Ungarn og Rumænien. Og husk: vi taler ikke om genindførelse af fascisme, som man kunne få indtryk af, men demokratiske valgte regeringer, der tog beslutninger, som EU’s generalstab var uenige i.

Det vigtige er ikke, om man er enig eller uenig i, om abort eller homoseksuelle ægteskaber skal være tilladt, eller om muslimer skal garanteres undervisning på modersmålet; om biler skal ud af byen, eller familier skal straffes økonomisk, hvis ikke manden tager tvungen barselsorlov, eller om der skal være kønskvotering i firmaledelser og sportsklubber; det vigtige og det principielle er, at landenes borgere gennem frie valg skal kunne sammensætte deres egne parlamenter og vedtage deres egne love uden indblanding fra udenlands magter.

Men i rapporten står der, at “…andre overvejelser må ikke have fortrin frem for at respektere og garantere disse fundamentale rettigheder.“Altså: hensynet til EU’s menneskerettigheds-suppe skal stå over det danske folketings beslutninger!

Husk på, at Kommissionen ikke er valgt, men udpeget; de er bureaukrater, funktionærer, embedsmænd. Men i kommissær Viviane Redings højttravende sprogbrug er den “Traktaternes Vogtere”, og skal egenhændigt kunne tage skridt til sanktioner mod medlemslandene. Husk på, at Parlamentet er valgt med en valgdeltagelse på 43 procent af stemmerne i EU. Men parlamentet skal have magt til på lige fod med Kommissionen at forfølge opsætsige medlemslande. Husk på, at EU-kommissionen holder liv i tusindvis af mennesker, som er ansat i agenturer og såkaldte NGO’er, som ikke ville eksistere uden årlige milliardtransfusioner fra Bruxelles. Men netop alle disse trojanske heste og deres “rapporter” og “analyser” – nogle af dem ren bagvaskelse og stikkeri mod deres egne lande – skal ifølge rapporten have en halv-juridisk status i den nye politisk-korrekte Europa-orden.

Men er det retfærdigt, at den politisk-korrekte herskende klasse kan få magt fra EU til at gennemføre mærkesager, som den ikke kan få flertal for i sine hjemlande gennem parlamentsvalg eller folkeafstemninger?

Se dig omkring! Hvor er de danske politikere, som vil modsætte sig, at Danmarks selvbestemmelse bid for bid skal overgives til de ikke-folkevalgte ledere i Bruxelles? Findes de overhovedet uden for Dansk Folkeparti?