Børnechecken skal ikke til udlandet

Børnechecken skal ikke til Rumænien og Bulgarien…

Østarbejderne er samlet set en dårlig forretning for Danmark. Det står nu klart. ”Jamen hov”, vil en og anden nok tænke, ”jeg har da læst, at østarbejdere er en god forretning for Danmark”. Ja, sådan lød det i en konklusion fra Finansministeriet omkring nytår, men denne var fejlagtig. Jeg sagde det sådan set allerede til det radikale nytårsstævne, og nu har Finansministeriet været nødt til endeligt at slå fast, at østarbejdere er en underskudsforretning for vort land. For i det oprindelige regnestykke havde man ”glemt” at medtage deres brug af offentlig service. Tager man disse udgifter med, viser det sig, at østeuropæere på intet tidspunkt siden 2005 samlet set har bidraget positivt til statskassen. Oven i det skal man så huske, at beregningerne end ikke tager højde for, at det koster det danske samfund penge, hver gang en dansker skal på dagpenge eller kontanthjælp, fordi han ikke kan få et arbejde, da det pågældende job er gået til en østeuropæer.

Der er mange ting, som vi skal tage fat om, når det handler om de mange østeuropæere, der arbejder i Danmark. En af disse er de danske velfærdsydelser, som udlændinge kan få, når de arbejder i Danmark.

Tag nu for eksempel børnechecken. Dansk Folkeparti indførte sammen med den daværende VK-regering et optjeningsprincip i forhold til, hvornår andre EU-borgere kan få dansk børnecheck. Det brød embedsmændene i EU-Kommissionen sig ikke om, hvorfor de i foråret sidste år bad den danske regering om at ændre reglerne. Og hvad gjorde regeringen så? De ændrede reglerne administrativt – uden at gå i Folketinget med et lovforslag! Det skete i juni sidste år. Reelt en skandale i et demokratisk land. Hvordan kan en mindretalsregering bare ændre reglerne uden at spørge Folketinget? Hvad blev der af ”Ingen over eller ved siden af Folketinget”? Ikke alene lagde regeringen sig således uden videre fladt ned for EU-systemet, man undlod også i strid med Grundloven at følge den lovgivning, som et flertal i det danske Folketing havde vedtaget. Som om det ikke var galt nok – man ændrede administrativt lovgivningen med tilbagevirkende kraft, så østeuropæere, der efter de danske lovregler ikke har ret til fuld børnecheck, nu opsøges af danske myndigheder med budskabet, at det har de alligevel…

Selvsagt gav regeringens enegang forargelse på Christiansborg. Alle partier uden om regeringen sagde, ”den går ikke!”, og nu skal Folketinget så tage stilling til EUs og altså også den danske regerings ønske om, at EU-borgere fra dag ét har ret til fuld dansk børnecheck.

Men hvad nu hvis Folketinget, som alt tyder på, siger nej til regeringens ønske? Vil regeringen så begynde at administrere efter loven? Og hvad med de østeuropæere, som nu er blevet opsøgt af myndighederne med budskabet om, at de har penge til gode – vil de så skulle tilbagebetale igen? Og hvordan vil regeringen i øvrigt sikre, at dette kan ske for borgere, der bor i Østeuropa?

Der er ganske stor forskel på for eksempel Danmark og Rumænien. Derfor er det helt nødvendigt med nogle håndfaste hegnspæle for at beskytte den danske velfærdsmodel. Men regeringen viser igen og igen, at den slet ikke anerkender disse problemer, som danskerne ellers i stort tal er vidne til.

Det er ikke mærkeligt, at De Radikale nærmest råber ”ja!” til alt, hvad der kommer fra EU. I en gennemgang af partierne i forbindelse med valgkampen til Europaparlamentsvalget i 2009 kunne man på DRs hjemmeside læse følgende karakteristik om De Radikale og EU: ”Hvor andre partier er glade, men måske lidt tilbageholdende omkring EUs fremtid, så kan De Radikale nærmest ikke få nok EU”.

Socialdemokratiet kan være lidt sværere at få hold på. Eller det vil sige, sådan var det indtil for nylig. For i øjeblikket taler statsminister Helle Thorning-Schmidt usædvanligt klart om EU. Og som formand for Socialdemokratiet må man lægge til grund, at hun udtrykker partiets linje. Således kan man forstå, at Socialdemokratiet ikke anser velfærdsturisme for noget større problem, lige som Danmark som en selvfølgelig ting skal med i euroen. Skulle nogen være i tvivl om de klare toner fra partiet, kan man blot kaste et blik på den tale, som partiformanden fredag aften holdt om EU ved Matthiae-middagen i Hamburg.

I talen blev EU-systemet hyldet for at stå fast på såkaldte ”europæiske værdier” og for sin krisehåndtering i forbindelse med den økonomiske krise og eurokrisen. Her har EU, ifølge Helle Thorning-Schmidt altså, virkelig vist, at EU kan håndtere alvorlige kriser. ”Vi har taget ansvar. Vi har skridt for skridt taget de nødvendige politiske beslutninger. Det har været svært til tider – og ikke altid kønt. (…) Men sandheden er, at vi har gjort exceptionelle fremskridt”.

Hold da helt op!

For at toppe det hele bedyrede Socialdemokratiets formand, at det skam er forkert, hvis nogen af de tilstedeværende til festmiddagen skulle tro, at danskerne er skeptiske over for EU-samarbejdet. Hun henviste til en undersøgelse, som viser, at danske unge bakker op om EUs ledelse. Jeg vil tro, at Helle Thorning-Schmidt eller hendes folk har gransket statistikker grundigt og længe for at finde en – for hende – positiv ting, som hun kunne tage med i sin tale. Og i den valgte undersøgelse er danskere med tiltro til EUs ledelse faldet med ti procent fra 60 procent i 2008 til 50 procent i 2013. Vi må heller ikke glemme, at et flertal af danskerne ønsker, at den danske regering tager initiativ til at genforhandle Danmarks forhold til EU, sådan som den britiske premierminister David Cameron ønsker det. Men det sagde hun pudsigt nok ikke noget om i fredags…

Men hvorfor er det så, at Helle Thorning-Schmidt lige nu og endda op til europarlamentsvalget den 25. maj har så travlt med at sige alt det, som EU og Bruxelles gerne vil høre? Den eneste fornuftige – rationelle – forklaring, jeg kan komme på er, at det for Socialdemokratiets formand slet ikke handler om danskerne. Det handler ikke om, hvad danskerne stemmer den 25. maj eller for den sags skyld til næste folketingsvalg. Helle Thorning-Schmidt er stærkt opsat på, at hun overhovedet ikke igen skal bekymre sig om danske vælgere. Det kan lykkes, hvis hun til sommer får en af topposterne i EU-kommissionen. Og vejen dertil er selvsagt, at sige alt det, som EU-systemet gerne vil høre. At det så også passer fint med hendes egne personlige synspunkter, gør det jo nemmere. Problemet må blot være, at det hverken passer med de fleste socialdemokraters opfattelse endsige med de fleste danskeres.

Men det er for Helle Thorning-Schmidt sekundært. Ligesom Folketingets holdning i forhold til børnechecken. Når først EU-systemet har talt – handler en rigtig EU-kvinde ved at makke ret. Så må demokrati og folkestyre – og Danmarks mulighed for at værne sit velfærdssamfund – komme i anden række…