Super strømsparer i samsung galaxy s5

samsung-galaxy-S5Samsung har med deres nye super flagskib Galaxy S5 lanceret en lille fed og utrolig vigtig feature, nemlig en super strømspare mode, også kaldet Ulta Power Saving Mode. Med denne nye feature kan man forlænge standby-tiden med hele 24 timer, med kun 10% strøm tilbage på batteriet. Dette er ret godt gået af Samsung, for jeg tror vi alle har prøvet at stå med en mobiltelefon med kun 10% strøm tilbage og uden adgang til hverken strøm eller mobiloplader.

Nu behøver vi ej bekymre os hvis vi kommer derud hvor nødvendigheden kræver at vi har mobilen til rådighed. Med ultra power saving mode sat til ON, vil mobilen straks deaktivere Wifi, bluetooth, GPS, samt alle andre krævende apps som suger batteriet for strøm. Udover disse tiltag, vil skærmen selvfølgelig blive ekstrem mørk og ændre sig til en mørkegrå tone om man vil, dermed kan du så tilvælge hvilke “vigtige” funktioner du vil aktivere på mobilen, dette kunne være internet, voicerecorder, og selvfølgelig opringning og samtale.

Hvis man aktivere Ultra Power Saving Mode fra en helt opladet mobil, så udtaler Samsung at telefonen vil kunne klare en standbytid på helt op til 8 dage, og jeg skulle hilse og sige at dette er ekstremt meget, når vi snakker smartphones som idag kun kan holde sig kørende fra morgen til aften ved normalt brug af surfing på net, facebook, email, lidt film, spil mm.

Galaxy S5 har også fået fingeraftryks aflæser indbygget i skærmen, hvor man i apple iphone 5S har aflæseren indbygget i selve home-knappen, så har Samsung valgt også at indbygge denne funktion i selve home-knappen, og denne funktion er stadig tilgængelig når du har aktiveret Ultra Power Saving mode. Med selve fingeraftryks aflæser kan du nu betale med dit fingeraftryk når du feks bruger paypal, hvis telefonen er opsat til dette. Der kommer flere og flere tjenester hvor man betaler med fingeraftryk og med sin smartphone som registrere dit fingeraftryk, dette skulle eftersigende være meget sikkert, men vi mangler nok nogle gennemtestet systemer vi lige kan se fungere upåklageligt først.

Med andre ord ser det ud som om Samsung har bygget og konstrueret en smartphone som lige pt, ingen mobilproducent kan måle sig op imod, og det gælder hverken Apple, HTC, Sony, Huawei, eller Nokia, men nu har Samsung vist vejen, så der går nok ikke lang tid før de andre mobilproducenter vil overgå og “kopiere” disse teknologier.

Prisen på Samsung Galaxy S5 er oplyst til at blive lige omkring de 5.500 danske kroner, og den vil kunne købes hos de danske teleselskaber fra Fredag den 11 April 2014, så er der noget at glæde sig til.