Den nye HTC ONE anmeldelse

Er HTC ONE mon tilbage i kampen om de danske mobilkunder, eller er den blot den 2 mest spændende android mobiltelefon? Det kigger vi nærmere på i denne mobiltest.

Der er stadig lang tid til HTC ONE kommer til salg i Danmark, men vi har allerede på teleselskaber.net modtaget vores helt eget testeksemplar. Vi har fra starten af denne testperiode været meget imponeret af denne nye mobiltelefon fra HTC.

Én af de første ting der springer i hovedet, når man får mobilen i hånden er helt klart designet, dette mobildesign er nok noget af det pæneste vi har set fra HTC og også mere bredt fra de andre mobil-producenter, den minder i øvrigt en smule om apples iphone 5 mobil. Dette unibody eller aluminiumsdesign virker i hvertfald yderst godt synes vi.

Skærmen er 4,7″ og er full HD 1080p, så vi snakker altså om en virkelig lækker skærm (468ppi) hvilket er det højeste for en mobiltelefon lige nu. Sammenligner du htc med en iphone 5 hvilket vi synes er passende, da de bærer meget af det samme mobildesign, så finder man hurtigt ud af hvor lille en iphone 5 egentlig er, den er bare ikke ligeså god at surfe på internettet med, læse aviser og se emails mm. Man ser simpelthen mere på skærmen på htc, det er skarpere grundet den høje ppi og det er større, hvilket gør det til en fornøjelse. Den knivskarpe og super hurtige Snapdragon Quad-core processor 1,7 Ghz gør også et forrygende stykke arbejde, her er intet lag, hakkeri eller tøven, når du scroller rundt i mobilens menuer, sammen med det nu endnu mere integreret htc sense gør det bare brugeroplevelsen fantastisk, flydende og super hurtig.

Men htc har også designet inde i telefonen, brugerfladen htc sense har fået en ordentlig overhaling, der er kommet blink-feed som virker uovertruffent. Desværre er der ikke rigtig noget dansk blink-feed endnu, det er disse små statusopdateringer på forsiden af mobilen som hele tiden kommer med friske opdateringer fra det man nu har valgt at vise på sin htc smartphone.

Ur og vejrudsigt fungere rigtig godt på telefonen, det er ikke alt det bling bling farver der var på den gamle HTC One, dog er det selvfølgelig en smagssag når alt kommer til alt, men vi synes det ser super godt ud med det sorte, grå, og enkeltheden. Når du starter programlisten på din htc one så starter den kun 3 sider op, htc har ryddet rigtig meget op i htc sense oplevelsen, og den er blevet dybt integreret i android, meget mere end hvad vi hidtil har set på disse mobiler. Du kan ændre gitterstørrelsen på telefonen, så der hermed bliver plads til flere af de mobile apps, super feature der er blevet implementeret i sense og android.

htc-one-silver

HTC har virkelig fået bygget en telefon der skriger enkelthed og kvalitet med deres nye unibody  mobiltelefon.

På tastaturet er der ligeledes blevet opdateret, det er nemt at skrive på, der er kommet grafiske smileys på, så du frit kan vælge når du sms´er, dette er helt klart savnet på mange mobiltelefoner, hvor man bliver nødt til at installere div apps med smileys for at kunne dette. Udover dette kan du nu importere sms´er og beskeder samt div ting fra din gamle htc mobil. Man må sige at hele vejen igennem snakker vi om en optimeret smartphone fra htc som virkelig får de andre mobilproducenter til at rynke på næsen.

Hvis de andre mobilproducenter skal sælge mange mobiltelefoner, så tror vi at med den nye HTC one at der er blevet sat en standard for hvordan man skal gøre tingene når man laver en fuldendt mobiltelefon.

 

Specifikationer

 

HTC ONE

 

Størrelse

137×68,2×9,3 mm

 

Skærm

4,7” full HD 1080p (468PPI)

 

Cpu-hastighed

Qualcomm Snapdragon 600 quad-core 1,7 Ghz

 

Platform – Android

Android med HTC Sense samt HTC BlinkFeed

 

Simkorttype

microSIM

 

Hukommelse

Samlet lagerplads 32GB tilgængelig kapacitet varierer

Ram 2GB DDR2

 

Netværk

HSPA/WCDMA:

  • Europa/Asien: 850/900/1900/2100 MHz

GSM/GPRS/EDGE:

  • 850/900/1800/1900 MHz

LTE:

  • EU: 800/1800/2600 MHz
  • US (AT&T): 700/850/AWS/1900 MHz
  • US (TMO): 700/AWS MHz
  • US (Sprint): 1900 MHz
  • Asien: 1800/2600 Mhz

Kamera

  • HTC UltraPixel Kamera
  • BSI-sensor, pixelstørrelse 2.0 µm, sensorstørrelse 1/3′
  • Dedikeret HTC ImageChip™ 2
  • F2.0 blænde og 28 mm objektiv
  • Optisk billedstabilisering (OIS)
  • Smart Flash: Fem blitzniveauer, som indstilles automatisk afhængigt af afstanden til motivet
  • Frontkamera: 2,1 MP, 880 vidvinkelobjektiv med HDR
  • 1080p fuld HD-videooptagelse for både front- og bagkamera
  • HDR-video
  • Seriefotografering og VideoPic
  • Videooptagelse i slowmotion med afspilning i variabel hastighed
  • HTC Zoe™ med HTC Zoe™ Highlights og HTC Zoe™ Share
  • Retoucher med objektfjernelse, grupperetoucher og sekvensoptagelse

Multimedia

Understøttede lydformater:

  • Afspilning: .aac, .amr, .ogg, .m4a, .mid, .mp3, .wav, .wma (Windows Media Audio 9)
  • Optagelse: .amr

Understøttede videoformater:

  • Afspilning: .3gp, .3g2, .mp4, .wmv (Windows Media Video 9), .avi (MP4 ASP og MP3)
  • Optagelse: .mp4

Batteri

Kapacitet 2300mAh